Kursus i Systemadministration
Du er daglig edb-ansvarlig for DRACAR+/Optima 21. Du har mere eller mindre kendskab til de daglige rutiner i forbindelse med backup. Du ønsker at få en mere grundlæggende viden om hvordan du kan følge ”belastning”, ”diskplads” og lignende på jeres egen server, samt oprette egne brugere.
Kurset henvender sig primært til personer med egen server, men sidste halvdel af kurset beskæftiger sig med oprydning/sletning i diverse kartoteker hvilket også er relevant for brugere som kører en ASP-løsning.
Kursets formål er at give kursisterne kendskab til vigtigheden i at backup rutinerne overholdes (at backup er kørt).
Gennemgang af funktioner som viser om backup er kørt, manuel anfordring af backup og rutiner omkring opbevaring og evt. udskiftning af backup bånd gennemgås.
Derudover er der fokus på ledig diskplads, oprette brugere (logins), luk ned af server /start op af server.
Desuden gennemgås oprydningsfunktionerne i DRACAR+ /Optima 21.
Der sættes fokus på følgende emner:
- Backuprutiner – hvor hyppigt bør der køres backup.
- Hvordan opbevares backup bånd.
- Hvordan bestilles manuel backup og automatiske backup. Slette backup – udskyde backup.
- Plads på server generelt og i databaserne. Hvordan oprettes nye brugere.
- Baggrundsjob i DRACAR+ / Optima 21.
- Oprydningsfunktionerne i DRACAR+ /Optima 21 gennemgås.