Autotaks er bilforsikringsselskabernes fælles EDB skadeopgørelsessystem. Udover at blive anvendt af taksatorer, bruges systemet også af værksteder til at udarbejde tilbud på reparationsarbejde.
Autotaks indeholder vejledende reparationstider og reservedelspriser for 26 forskellige bilmærker omfattende 513 bilmodeller.
Formål:
Formålet med kurset er, at give kursisten kendskab til elementerne i Autotaks og Autograf. Herunder også hvad man især skal være opmærksom på, når man udarbejder en skadesopgørelse.
Udbytte:
På kurset vil vi også undervise i de nye funktioner i det nu webbaserede system:
- Gennemgå funktionerne i systemet, bl.a. opbygning af 1000nr
- Kursisterne vil lære, hvordan man får prissat reparation af en skadet bil
- Præsentation af forskellige printmuligheder i rapportform
- Præsentation af hvordan systemet fungerer som flerbrugerløsning
Bemærk at undervisningen delvist gennemføres af en taksator.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejder på et værksted/pladeværksted, som ønsker at udnytte mulighederne i skadesopgørelse.
