
Automatic Data Processing, Inc.
Dealer Services
1950 Hassell Road
Hoffman Estates, IL 60169-6308
Pressemeddelelse
Media Contacts
Andy Tippet |
Jon Asplund |
ADP Dealer Services offentliggør opkøb af Automaster Oy
ADP træder ind på en række nye markeder - herunder Rusland, Østeuropa og de nordiske lande.
Hofman Estates, Ill., lørdag d. 24. januar, 2009 – Autodivisionen af The Dealer Services Group of Automatic Data Processing, Inc (NASDAQ: ADP) offentliggør i dag købet af finske Automaster Oy. The Automaster Group udvikler og leverer forhandler- og importørsystemer og dertil relateret rådgivning, undervisning og services for autobranchen verden over.
Automaster, der blev grundlagt i 1983, er en privatejet virksomhed, der med sit Automaster produkt har understøttet autoforhandlere og -importørers virksomhed i årevis. Automaster har et misundelsesværdigt godt ry som en ledende DMS udbyder og har en stærk position på det finske marked, ligesom de også har sat deres store aftryk på flere andre markeder - inklusiv den nordiske region, Central- og Østeuropa og Rusland. Samlet set servicerer Automaster mere end 5000 kunder fordelt på 39 lande med over 20.000 brugere, der tilsammen repræsenterer mere end 30 forskellige brands.
”Vi ønsker at udnytte Automasters regionale erfaring og viden, efterhånden som vi bevæger os ind på nye markeder og indenfor nye segmenter,” siger Steve Anenen, direktør for Dealer Services. ”Vi forstår vigtigheden af lokal viden, og ved at samarbejde med Automaster får ADP en kæmpe fordel i forhold til at sikre kvaliteten af end-to-end levering og support til vores kunder.”
”Automaster har været meget dygtige til at udvikle og udnytte innovative løsninger, der giver øget værdi for vores kunder. Ved samtidig at drage fordel af ADP’s organisationelle og finansielle styrke kan vi tage det næste skridt frem i forhold til at møde de høje krav fra et hastigt ændrende marked. Vi er begejstrede over at være blevet en del af ADP,” siger Hannu Mäkimattila, administrerende direktør for Automaster
”Automaster har etableret stærke relationer til en bred vifte af markeder, der supplerer ADP’s nuværende markeder perfekt” siger Peter Granson, der er chef for ADP Dealer Services International. ”Vi tror, at kombinationen af ADP’s klassiske styrker og Automaster’s fantastiske medarbejdere og produkter kan skabe en meget stærk spiller på IT-delen af forhandler- og leverandørmarkedet.
Automaster gør det muligt for ADP at levere en udvidet grad af service for autoleverandører i et globalt miljø. ”Leverandørerne efterspørger en bredere markedsdækning for at styrke deres økonomi og skabe en større konsistens i deres levering. Dette opkøb lever op til disse krav,” tilføjer Anenen.
Om ADP
Automatic Data Processing, Inc. er med næsten 9 milliarder $ i omsætning og ca. 585.000 klienter en af verdens største udbydere af outsourcing-løsninger. Med mere end 55 års erfaringer tilbyder ADP den bredeste vifte af administrationsløsninger indenfor HR, løn og skat fra én og samme kilde. ADP’s let forståelige og brugbare ledelsesløsninger giver merværdi for alle typer og størrelser af organisationer. ADP er også den ledende udbyder af integrerede IT-løsninger til forhandlere af biler, lastvogne, motorcykler, både og autocampere overalt i verden. For mere information om ADP Dealer Services besøg venligst virksomhedens hjemmeside på www.adpdealerservices.com.
ADP is a registered trademark of ADP, Inc.
-###-